Forsiden Om Clara Frijs Det Fejøske Køkken Nyheder Åbningstider Presse  
 

Navnet – et godt sted at starte
Clara Frijs pæren har med sit fine navn, delikate søde smag, lyse grønne og buttede udseende været et helt særligt kendetegn for Fejø, så derfor havde vi ingen tvivl om navnet, da Restauranten skulle døbes i sommeren 2004.

Clara Frijs pæren derimod fik sit navn under lidt mere dramatiske omstændigheder i midten af 1800 tallet, med en historie der begyndte i 1822, da den yndige Clara Sofie Juel-Vind-Frijs blev født på Frijsenborg. I en alder af kun 19 år blev hun gift med den 12 år ældre Exelence, kammerherre Hans Carlsen fra Gammel Kjøgegaard. Desværre fik de to elskende kun 11 år sammen, da den skrøbelige Clara fik brystsyge.

Clara havde inden hendes død udset sig, sit hvilested på åsen med udsigt udover Gammel Kjøgegaard og Køge bugt, som Hans Carlsen efter hendes død, døbte for Clara Kirkegaard. Gravstedet blevet indviet af Grundtvig i 1853 med salmen ”Livet og døden de yppede en kvi”. Dette var ikke det eneste der blev opkaldt efter Clara Frijs. Hans Carlsen fandt en pæresort, der mindede ham om sin elskede hustru; En blid, sart pære der skal nydes omgående, en beskrivelse der jo desværre også passede på Clara Frijs og hendes svage helbred. Clara Frijs døde i 1852, kun 30 år gammel.


Lidt om pigerne bag Clara Frijs, Jessica Lundberg og Benedikte Hovmand
Efter mange år i restaurationsbranchen og på skolebænken og med en forkærlighed for Fejø besluttede pigerne at der måtte ske noget nyt på Fejø. De var sultne efter nye ufordringer og en restaurant på kajen i Dybvig havn var det der skulle til for at stille deres sult og da det gamle spisested stod tomt, slog de til med det samme. Efter mange liter hvid maling og besøg på alverdens loppemarkeder er Clara Frijs blevet til et hyggeligt og lyst spisested med sjæl. Der er igen tvivl om at de to piger brænder for det de laver og vi gæster får gerne en ordentlig opsang om gode råvarer og livet på landet.

Malene flittig gæst og skribent

 

CLARA FRIJS - Dybvigvej 45 - 4944 Fejø - tlf. 5493 5471 - info@clarafrijs.dk